Akupunkturlærens nøgleord er balance, harmoni mellem yin og yang.
Dette udmønter sig i en model, en arbejdsskitse over kroppen og dens funktioner, som det beskrives i de kinesiske lærebøger i akupunktur. Man taler her om yin- og yangakupunkturpunkter og yin – og yangenergikanaler, man taler om et kredsløb af qi-energi, og man taler om, hvorledes de forskellige reaktionshastigheder skal være i indbyrdes balance , for at organismen kan trives optimalt.
Kommer der forskydninger i denne balance ved for stærke eksterne eller interne påvirkninger, udvikles der sygdom, og hele akupunkturterapien drejer sig om at få neutraliseret disse påvirkninger og få retableret den naturlige balance.
I det gamle Kina blev de kinesiske lægers patienter forebyggende behandlet 2 gange om året, ved skiftet mellem yin og yang, altså forår og efterår, så man sikrede sig, at kroppens yin-yang balance fulgte naturens rytmer.
Slår man op i en kinesisk lærebog i akupunktur oversat til et europæisk sprog, vil en vestlig uddannet læge formentlig i høj grad studse over beskrivelsen af det menneskelige legemes funktioner og den nomenklatur, som beskrivelsen benytter sig af. Anatomiske organbetegnelser bruges i sammenhænge, der virker helt groteske, hvor f.eks. leveren sættes i funktionel direkte forbindelse med øjnene, tyndtarmen med hjertet, viljen med nyrerne etc. Går man imidlertid dybere ind i systemet og koderne, forstår man, at disse beskrivelser jo ikke skal tages bogstaveligt lige så lidt som man ifølge vestlige lærebøger udfra formlen H2O venter at se H-er, 2-taller og O-er svømme rundt i et glas vand.
Den kinesiske akupunktur har en arbejdsskitse, hvor man beskriver en række forskellige funktionsmekanismer og reaktionsmønstre udfra yin-yang begreberne, og disse funktioner giver man anatomiske organnavne. Når en vestlig læge skal sætte sig ind i akupunktur, må lægen derfor opfatte disse beskrivelser som en model med tilhørende brugsanvisning, og de forskellige funktionsbeskrivelser som koder til at genoprette en balance og til at behandle en række syndromer, som forskellige ubalancer har skabt.
